Klare holdninger til målsætninger på projekt Sygedagpenge

Deltagerne på årets Digitaliseringsmesse udnyttede muligheden for at hjælpe med at prioritere målsætninger for projekt Sygedagpenge.

På årets Digitaliseringsmesse blev deltagerne bedt om at hjælpe KOMBIT med at prioritere målsætningerne med projekt Sygedagpenge. Det gav et interessant resultat, hvor et stort flertal valgte at sætte deres "stemmesedler" på de to målsætninger:

  • Sikre bedre it-mæssig sammenhæng til tilgrænsende kommunale opgaver gennem åbne snitflader, datastandardisering m.v.
  • Sikre en effektiv understøttelse af arbejdsgangene på sygedagpengeområdet, herunder øge anvendelsen af automatisering og ’straks-afgørelser’

Få af deltagerne valgte at prioritere de to målsætninger:

  • Sikre kommunerne 25 % lavere gennemsnitlige it-udgifter på sygedagpengeområdet
  • Bidrage til at skabe momentum for KL’s indsats for regelforenkling på sygedagpengeområdet

Du kan se præsentationen fra Digitaliseringsmessen her og læse mere om projektet her.

Få besøg af Sygedagpenge

Hvis du er it-chef eller ydelseschef i en kommune og deltager i et netværk eller erfagruppe, som kunne tænke sig at få besøg af Sygedagpengeprojektet og blandt andet bidrage til prioriteringen af målsætningerne, er du velkommen til at kontakte projektleder Ulrik Røhl.